Strategi

Det er LØS’ overbevisning, at skal vi leve bæredygtigt ind i det 21. århundrede og skal vi leve lettere på denne gamle klode, er det nødvendigt at vi bosætter os mere bæredygtigt – økologisk, socialt og spirituelt.

Derfor er det LØS´ mission at virke for udbredelsen af helhedstankegange, kredsløbs-tænkning, økologi inden for det tekniske/fysiske, inden for det sociale og inden for det åndelige/spirituelle.

Den fælles vision sammenfattes i følgende opgaver:

  • Skabelse af økologisk og socialt bæredygtige levesteder såvel på landet som i byområder.
  • Samarbejde med fællesskaber med bl.a. økologisk, socialt eller spirituelt udgangspunkt.
  • Etisk og økologisk anvendelse af energimæssige, mineralske, biologiske, menneskelige og kulturelle ressourcer.
  • Selvstyre, nærhed og ansvarlighed i ledelse og økonomi.
  • Tolerance for mangfoldigheden af livssyn og livsformer.
  • Formidling af bevidsthed om global samhørighed.

Det er foreningens formål

  • at fremme en livsform der muliggør etablering af hele kredsløb i mennesker og natur og drager omsorg for og respekterer alle levende væsner og naturgivne ressourcer
  • at varetage medlemmernes interesser, såvel udadtil som indadtil, som de beskrives i den fælles vision.

Foreningens formål varetages bl.a. ved:

  • at repræsentere økosamfundene
  • at samarbejde med politikere og myndigheder
  • at samarbejde med andre organisationer om fælles interesser
  • at være et fælles forum for økosamfundenes ideer og erfaringer
  • at støtte etablering og udvikling af økosamfund
  • at fremme forskning og udvikling, der støtter foreningens formål
  • at informere og undervise
  • at udvikle visionen kontinuerligt, bl.a. gennem afholdelse af visionsseminarer og arbejdsmøder